Aflysninger - Nemflykompensation

Aflysninger

Dine rettigheder

Når dit fly bliver aflyst kan du være berettiget op til 4.500 kr. i kompensation. Din kompensations størrelse afhænger af længden på din rejse. Du kan læse mere om, hvilken kompensation du er berettiget til her.

Du er dog ikke berettiget til kompensation, hvis du:
1) får meddelelse om aflysningen inden 2 uger før det planlagte afgangstidspunkt, eller
2) får meddelelse om aflysningen mellem 2 uger og 7 dage før det planlagte afgangstidspunkt og får tilbudt en omlægning af rejsen, så du kan rejse højst 2 timer før det planlagte afgangstidspunkt og ankomme til din destination senest 4 timer efter det planlagte ankomsttidspunkt eller
3) får meddelse om aflysningen mindre end 7 dage før det planlagte afgangstidspunkt og får tilbudt en omlægning af rejsen, så du kan rejse højst 1 time før det planlagte afgangstidspunkt og ankomme til din destination senest 2 timer efter det planlagte ankomsttidspunkt eller
4) hvis aflysningen skyldtes usædvanlige omstændigheder.

Luftfartsselskabet skal tilbyde dig en omlægning af rejsen hurtigst muligt. Dette gælder også selvom den hurtigste alternative rute er med et andet flyselskab.

Hvis flyselskabet ombooker dig, kan selskabet i henhold til loven i særlige tilfælde halvere kompensationen. Det gælder, når flyselskabet ombooker dig, og du ankommer:

  1. to timer eller mindre forsinket på flyvninger på 1.500 km eller mindre, eller
  2. med tre timer for så vidt angår alle flyvninger inden for Fællesskabet på over 1.500 km. og for alle andre flyvninger på mellem 1.500 og 3.500 km, eller
  3. med fire timer ved alle flyvninger, der ikke falder ind under overstående.

Hvis din flyafgang aflyses har du ret til følgende:

  1. refusion inden af prisen på din billet inden syv dage, eller en returflyvning til dit første afgangssted ved førstgivne lejlighed.
  2. omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til dit endelige bestemmelsessted ved førstgivne lejlighed. Sammenlignelige transportbetingelser kan omfatte omlægning af din rejse fra fly til tog m.v.
  3. omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til dit endelige bestemmelsessted på en senere dato efter dit eget valg, hvis der er ledige pladser.
  4. ret til måltider og forfriskninger, som står i rimeligt forhold til ventetiden (gælder ikke alkohol).
  5. ret til 2 gratis telefonopringninger, telex-, telefax- eller e-postmeddelelser.
  6. ret til hotelophold, hvis en overnatning eller flere nætter bliver nødvendig.
  7. ved omlægning af rejsen til en afgang dagen efter har du ret til hotelophold og transport mellem lufthavn og hotel.
Du er altid velkommen til at tage kontakt til os, og få et uforpligtende syn på din sag. Du kan kontakte os her.

Har du spørgsmål? Kontakt os her

Victor Szarka

Stifter af Nemflykompensation

+ 45 21 57 84 63


Få kompensation