Persondatapolitik - Nemflykompensation

Persondatapolitik

Denne persondatapolitik beskriver, hvordan og på hvilket grundlag Nemflykompensation behandler persondataoplysninger.

Nemflykompensation behandler personoplysninger i overensstemmelse med EU’s Databeskyttelsesforordningen (GDPR-2016/679) og den danske Databeskyttelseslov, der begge trådte i kraft den 25. maj 2018.

Dataansvarlig

Victor Szarka

Nordre Frihavnsgade 27

2100 København Ø

Telefon: + 45 21 57 84 63

Har du spørgsmål? Kontakt os her

Formålet med behandling af dine personoplysninger

Vi anvender dine personoplysninger i forbindelse med 1) din sag mod flyselskabet og 2 ) hvis din sag skal indbringes for en retslig instans.

Kategorier af personoplysninger, som vi behandler

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger i forbindelse med din sag.

  1. Almindelige personoplysninger: Det er primært almindelige oplysninger såsom navn og adresse, som vi behandler. Almindelige oplysninger med højere beskyttelsesniveau i form af CPR.nr. kan også blive behandlet, hvis din sag skal for retten. Retten kræver i nogle tilfælde passagerens/sagsøgers CPR.nr.
  2. Følsomme personoplysninger: Vi behandler ikke følsomme personoplysninger.

Opbevaring af dine personoplysninger

De personoplysninger, vi indsamler i forbindelse med din sag, vil blive opbevaret elektronisk.

Dine oplysninger vil blive opbevaret sikkert og fortroligt. Det er alene virksomhedens ansatte, som har lovlig adgang til dine personlysninger i vores sagsbehandlingssystem.

Vi gemmer og lagrer ikke dit CPR.nr. Hvis vi efterspørger dit CPR.nr. i forbindelse med vores sagsbehandling, slettets det straks efter endt anvendelse. Vi kan oplyse, at de danske byretter, landsretter og Højesteret i visse sager kræver passagerernes CPR.nr.

Videregivelse af personoplysninger

Vi videregiver ikke dine personoplysninger til tredjeparter. Dine oplysninger behandles sikkert og lovligt af virksomhedens medarbejdere. Tidligere ansatte har ikke adgang til oplysningerne.

Dine rettigheder

I henhold til Databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger. Du har bl.a. ret til følgende:

Ret til at se oplysninger

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig.

Ret til berigtigelse

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få vores behandling af dine personlysninger begrænset.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger.

Ret til sletning

Du har i visse tilfælde ret til at få slettet personoplysninger om dig fra vores system, inden vores system selv sletter dem.

Ret til at klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med vores måde at behandle persondata på. Du kan kontakte Datatilsynet på www.datatilsynet.dk.

Persondatapolitikken er senest ajourført den 1. januar 2021.

Få kompensation