Handelsbetingelser - Nemflykompensation

Handelsbetingelser

Ved opstart af en sag hos Nemflykompensation accepterer kunden de i nedenstående præsenterede vilkår og betingelser.

1. Anvendelse

1.1 Disse handelsbetingelser finder anvendelse for alle tjenesteydelser tilbudt af virksomheden på www.nemflykompensation.dk samt via enhver anden form herunder elektroniske medier.

2. Virksomheden

2.1 Virksomheden Nemflykompensation ejer hjemmesiden www.nemflykompensation.dk.
2.2 Virksomheden har hovedsæde på Nordre Frihavnsgade 27, 2100 København Ø, hvor virksomhedens ansætte har deres daglige drift.
2.3 Virksomheden kan kontaktes på kundeservice@nemflykompensation.dk.

3. Kontrakten

3.1 Nemflykompensation er på baggrund af kundens underskrift af overdragelsesformular/fuldmagt bemyndiget til at handle på kundens vegne i alle henseender i forbindelse med kundens økonomiske krav om flyselskabet. Hvis kunden trods underskrift af overdragelsesformular tager kontakt til flyselskabet på egen hånd, som resulterer i, at kunden modtaget kompensation fra flyselskabet, er Nemflykompensation berettiget til deres faste salær.
3.2 Nemflykompensation har specialiseret sig i at indhente kompensation, på vegne af flypassagerer, fra luftfartsselskaber i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2014. I forbindelse hermed kræves fyldstgørende og rigtige oplysninger fra Nemflykompensations kunder. Nemflykompensation indbringer, om nødvendigt, kundens sag for retlige instanser. Nemflykompensation er berettiget til at foretage alle retlige skridt, der måtte være nødvendige for at opnå kompensation. I tilfælde af at kunden hindrer Nemflykompensation i deres arbejde, herunder deres mulighed for at føre en retssag, betaler kunden et fast salær på kr. 1.000 ink. moms til Nemflykompensation.
3.3 I nogle tilfælde betaler flyselskaberne direkte til kunden på foranledning af det af Nemflykompensations fremsendte kravsbrev på vegne af kunden. Såfremt kunden fortier oplysninger om at have modtaget sin kompensation og sagen indbringes for retten, hvor flyselskabet dokumenterer at betaling er sket direkte til kunden før sagsanlæg, kan Nemflykompensation kræve sagens omkostninger dækket af kunden inkl. et tillæg på kr. 1.000 ink. moms for Nemflykompensations arbejde i sagen.
3.4 Hvis en retssag forhindres som følge af at kunden ikke vil oplyse CPR. nr. eller sende relevante dokumenter, er Nemflykompensation berettiget til at få sagens omkostninger dækket af kunden svarende til kr. 1.500.
3.5 Nemflykompensation er kun forpligtet til at medtage erstartningskrav vedrørende ekstraudgifter, når udgiften overstiger beløb kr. 1.500.
3.6 Nemflykompensation er berettiget til at føre al korrespondance med flyselskabet vedr. kundens økonomiske krav. Nemflykompensation opfordrer kunden til at undlade at kontakte flyselskabet på egen hånd, efter at kravet er overdraget til Nemflykompensation.
3.7 Nemflykompensation er berettiget til at indgå forlig med flyselskabet uanset udfaldet heraf.
3.8 Nemflykompensation er ikke forpligtet til at indbringe kundens krav om kompensation eller ekstraudgifter for en retlig instans.
3.9 Kundens aftale med Nemflykompensation kan på et hvert tidspunkt stoppes. I såfald er Nemflykompensation berettiget til en fast timepris på kr. 700 inkl. moms for deres arbejde.
3.10 Hvis kunden undlader eller fortier oplysninger om den korrekte årsag til en forsinkelse, aflysningen eller boardingafvisning og sagen af Nemflykompensation i god tro indbringes for Retten, er Nemflykompensation berettiget til kr. 1.000 inkl. moms fra kunden. Beløbet dækker tabte omkostninger i forbindelse med retssagen.
3.11 Har kunden oprettet sin sag hos flere forskellige claiming firmaer og indhenter et andet firma end Nemflykompensation kundens kompensation, er Nemflykompensation berettiget til deres salær på 30% inkl. moms af kundens kompensation. Det samme gør sig gældende, hvis sagen indbringes for retten. I den situation hæfter kunden for sagens omkostninger ved retten og skal betale 30% inkl. moms af kompensationen til Nemflykompensation.

4. Priser

4.1 Nemflykompensation er berettiget til et salær på 30 pct inkl. moms, hvis Nemflykompensation indhenter kompensation eller får refunderet ekstraudgifter.
4.2 Opnår Nemflykompensation ikke kompensation er virksomhenden ikke berettiget til et salær.
4.3 Salæret beregnes på baggrund af det samlede beløb, som virksomheden indhenter fra flyselskabet inkl. ekstraudgifter så som refusion af forplejning, hotel, udgifter til transport, udlejningsbil m.v.
4.4 Nemflykompensations salær afhænger derfor af, hvilken kompensation virksomheden indhenter. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004, art. 7, litra a-c kan passagerer være berettiget til henholdsvis 250 EUR, 400 EUR og 600 EUR. Hvilket beløb kunden er berettiget til afhænger af kundens flyrute m.v. På baggrund af ovennævnte takster er Nemflykompensation, hvis de indhenter kundens kompensation, berettiget til 30 pct. af kundens kompensation i henhold til enten art. 7, litra a, b eller c. Det vil sige, at Nemflykompensation er berettiget til henholdsvis 75 EUR, 150 EUR og 180 EUR. Salæret fastsættes pr. passager. Det vil sige, at Nemflykompensation i en sag med f.eks. to passagerer, som er berettiget til 250 EUR hver, vil være berettiget til et salær på samlet 150 EUR, hvilket svarer til 30 pct. af 500 EUR.
4.5 Hvis Nemflykompensation vurderer at sagen skal indbringes for retten, afholder Nemflykompensation udgifter hertil. Såfremt retten vurderer, at der i forbindelse med sagen skal tildeles renter, morarente eller tildeles sagsomkostninger, tilkommer disse Nemflykompensation.

5. Fortrydelsesret

5.1 Kunden har i henhold til Lov om Forbrugeraftaler (Forbrugeraftaleloven) en fortrydelsesret på 14 dage
5.2 Fortrydelsesfristen regnes fra den dato, hvor kunden har startet sin sag på www.nemflykompensation.dk, eller fra den dag kunden har bedt Nemflykompensation oprette en sag.
5.3 Falder den sidste dag for udøvelse af fortrydelsesretten på en helligdag, en lørdag, grundlovsdag, den 24. december eller den 31. januar, udløber fristen først den efterfølgende hverdag.
5.4 Såfremt kunden, i overenestemmelse med Forbrugeraftaleloven, fortryder at have overdraget det til Nemflykompensation at indhente kompensation fra flyselskabet, vil Nemflykompensation i overensstemmelse med Forbrugeraftalelovens paragraf 25, stk. 1, kræve et gebyr på kr. 700 ink. moms for deres arbejde indtil kravet af kunden blev tilbagetrukket.

6. Virksomhedens ansvar

6.1 Nemflykompensation kan ikke gøres ansvarlig for tab, som kunden måtte mene, kan påregnes Nemflykompensation. Herunder fordi kunden f.eks. mener, at Nemflykompensation ikke har indhentet fuld kompensation m.v.
6.2 Nemflykompensation kan ikke gøres erstatningsansvarlige for en forsinkelse af tjenesteydelsen.
6.3 Nemflykompensation er ikke ansvarlig for enhver følge af, at kunden har oplyst forkerte oplysninger, herunder betalingsoplysninger.
6.4 Nemflykompensation kan ikke stilles til ansvar over for utilsigtede fejl på virksomhedens online hjemmeside www.nemflykompensation.dk.

7. Travshedspligt og fortrolighed

7.1 Nemflykompensations ansatte skal behandle personoplysninger fortroligt. Nemflykompensations persondatapolitik sikrer, at de personer, der er autoriseret til at behandle oplysninger, er underlagt tavshedspligt og fortrolighed.
7.2 Kundens tilsendte oplysninger til Nemflykompensation behandles fortroligt.

8. Kundens ansvar og pligter

8.1 Kunden er forpligtet til at fremsende de af Nemflykompensation efterspurgte informationer vedr. flyvningen. Hvis virksomhedens vurderer at sagen skal indbringes for retten, er kunden tillige forpligtet til at fremsende de nødvendige oplysninger hertil. Undlader eller forhindrer kunden dette, vil Nemflykompensation være berettiget til en fast timepris på kr. 700 ink. moms.
8.2 Nemflykompensation modtager kun bankoplysninger elektronisk og skriftligt. Nemflykompensation er ikke ansvarlig for kundens fejl oplysninger, som medfører, at kompensation m.v. udbetales til forkert konto. Nemflykompensation er i dette tilfælde ikke forpligtet til at kompensere kunden.
8.3 Hvis kunden modtager kompensation eller ekstraudgifter direkte fra flyselskabet/trejdemand, er kunden forpligtet til, indenfor 7 dage, at meddele dette til Nemflykompensation. Undlader kunden dette, er Nemflykompensation berettiget til sit salær ink. renter fra den dag kunden modtog pengene.
8.4 Kunden skal betale alle fakturaer fra Nemflykompensation inden 14 dage. I tilfælde af forsinket eller manglende betaling er Nemflykompensation berettiget til at tillæge eventuelle renter efter Renteloven.

9. Lovvalg og værneting

9.1 Enhver trist mellem virksomheden og kunden skal anlægges ved Københavns Byret.

 

 
Få kompensation